Tilbage til forsiden

Illustrationer, hold musen over billederne ved læsning af siden.

Henvisninger og referencer.

Lys  optræder i mange forskelligartede bølgelængder.  Lyset kan  bedst beskrives som elektromagnetiske bølger. Lys er i familie med radiobølger, mikrobølger og varmestråling (infrarødt lys), og disse bølger har alle en bølgelængde, som er længere end det synlige lys.

Elektromagnetiske bølger med en bølgelængde kortere end synligt lys omfatter ultraviolet lys (UV), røntgenstråling, og gammastråling. Inden for det elektromagnetiske spektrum, opfatter vi mennesker kun en meget lille del af det synlige lys.

Synligt lys er mellem 400 og 700 nanometer (l nm = 1 milliontedel millimeter), og vi oplever lys på grund af, at de specialiserede celler i nethinden kan forvandle dem til elektriske signaler der viser os verden.

Lysets bølgelængde bestemmer også hvordan vi opfatter farven af lyset. Lys med en kort bølgelængde ser vi som violette eller blå farver, mens lys med en lang bølgelængde er rødligt. Grønt og gult lys ligger i mellem det blå og røde lys.

De forskellige farver svinger med hver deres lysbølgelængde,  og vi ser farven af en genstand fordi lyset reflekteres fra genstanden. Farverne opstår så, når vores øjne og hjerne omformer bestemte bølgelængder af lys, til det vi kalder farve. Vi er  fra fødslen programmeret til, at modtage de enkelte lysbølger, og i hjernen omforme dem til  bestemte farver. Hvis en person opfatter farver anderledes end de fleste, taler man om at personen er "farveblind".

Indholdet af farver i solens hvide lys, bliver først  synlige, når man ser det gennem et prisme. Farverne har  forskellige bølgelængder og brydes derfor i forskellige vinkler. Når sollyset brydes igennem et prisme opstår  spektrummet af farverne: rød, orange gul, grøn, blå, indigo, violet. Den blå farve i vand skyldes så, at rent vand især absorberer rødt og infrarødt lys  – dvs. at det lys der slipper igennem vandet og reflekteres overvejende er blåt. Er der opløst noget i vandet, skifter det farve. F. eks vil opløst organisk stof i store mængder gøre vandet brunt. Er der mange alger bliver det grønt. Det er derfor bl.a.  opløst organisk stof der er med til at give vandet dets farve, og gør at vi kan se vand fra klart blåt til grumset grønt.

Et praktisk eksempel på hvordan solens lys eller energi kan udnyttes direkte af levende organismer kan illustreres ved fotosyntese. Fotosyntese er uden tvivl den vigtigste biologiske proces på vores jordklode: "Uden fotosyntese intet liv på jorden".

Fotosyntesen er den proces hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier. I selve fotosynteseprocessen omdannes kuldioxyid og vand til sukkerstof og ilt. Processen drives af lysenergi fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffets glukose. Ilten udskilles nærmest som et affaldsstof.

De fotosyntetiske pigmenter absorberer lys med bølgelængder svarende til blåt og rødt lys. Lys i det grønne bølgelængdeområde reflekteres eller passerer uhindret igennem bladet, og det er derfor, at planter er grønne. Historisk set har fotosyntesen med sin produktion af ilt sørget for at gøre jordkloden til et behagelige sted at være for iltkrævende organismer. Den er også grundlaget for, at vi kan hive fossile brændstoffer (olie, kul og naturgas) op fra undergrunden og udnytte den energi der er bundet i dem. Den energi der hele tiden bindes i plantestof danner fødegrundlaget for planteædere og indirekte for rovdyr m.m.

Modsat fotosyntesen, hvor lysenergien indgår i kemiske processer, kan det lys der indfanges i det hexagonale vand under røringen,  indgå direkte i energiprocesserne i organismen, da det er ren bølgeenergi.

Vi har hidtil anbefalet at belyse vandet med infrarødt lys under røringen. Vi har nu erfaret at mennesker og dyr trives bedst i indirekte grønt lys (”Living Energies” af Callum Coats. Exposition of Concepts Viktor Schauberger). Vi har desuden i en periode eksperimenteret med belysning af vandet med grønt lys under røringen, og kan nu anbefale det grønne lys.

Planterne begyndte deres liv på jorden millioner af år før dyrelivet kom til. Planterne vokser som bekendt fordi de indeholder klorofyl, der ved hjælp af sollys, vand og kuldioxid, kan danne plantestof og ilt.

Fra lysforsøg ved vi at planter vokser bedst under det røde og ultraviolette lys, og dårligst ved det grønne.

Hos dyr og mennesker er det lige omvendt. Vi trives bedst i indirekte grønt lys, som man f. eks finder i en naturlig blandingsskov.

Kurverne viser at planter og dyr i fællesskab udnytter den del af solens lys der er vist i regnbuen, således at planterne bruger start og slut af regnbuen , infrarød, ultraviolet og mennesker og dyr bruger midten. (Klik på illustrationen).

Ligesom mennesker og dyr trives bedst i indirekte grønt lys, kan man analogt iagttage at rindende vand i bække, åer og floder ofte er skærmet mod solens direkte stråling, af et grønt plantedække.

Da det netop er vand i bevægelse der kan optage og formidle energi, er det nærliggende at antage at vi skal belyse vandet med den grønne del af lysspektret under røringen."

Til toppen