| Tilbage til forsiden |
| Tilbage til vandrøring |
|
|
|
|
|
Illustrationer, hold musen over billederne ved læsning af siden. |
|
Henvisninger og referencer. |
|
|
|
"Hvis du vil kende meningen med vand, så drik." |
|
Zen talemåde |
|
|
|
"Man bør aldrig glemme, at hvad der er sandt for vand i den frie natur, også gælder vandets reaktion i vores kroppe. |
|
Hvis vi behandler vores kroppe som maskiner, vil de lide af stress og svigtende helbred. |
|
Hvis vi viser dem respekt, lytter til deres signaler og tilstår dem den nødvendige hvile samt den bedste mad og det bedste vand, vi kan fremskaffe, så vil de reagerer tilsvarende. |
|
Uanset hvad vi gør ved vand, falder det tilbage på os. Uanset hvad vi gør ved vores kroppe, falder det tilbage på os." |
|
”Her er ti trin til et godt helbred ved hjælp af vand: |
|
Start dagen med et glas vand. Dette skyller dine nyrer og afgifter dit system til den forestående dag. |
|
Drik mindst otte glas vand dagligt. Hvis det er muligt, bør det være struktureret og filtreret vand – jo sundere vand jo lettere for kroppen at anvende. |
|
Lyt til din krop. Lad være med at spise, hvis du ikke er sulten. Drik i stedet et glas vand. |
|
Lær at forstå, hvad din krop fortæller dig. Hvis du har hovedpine, mavekneb, føler træthed eller har andre almindelige dårligdomme, så prøv at drikke et glas vand, før du griber til konventionel medicin. |
|
Drik et glas vand en halv time, før du skal spise. Lad være med at drikke i forbindelse med selve måltidet. |
|
Du optager vand gennem maden, så spis så vidt muligt økologisk dyrkede madvarer – det indeholdte vand er ikke forurenet. |
|
Drik et glas vand, hvis du føler dig stresset eller nervøs. Det vil hjælpe med at holde kropsvæskerne i gang og bidrage til at berolige dig. |
|
Spis fornuftigt. Du behøver ikke at tælle kalorier, kulhydrater eller fedtstoffer, men sørg for at opretholde en god indre hygiejne; din lever skal filtrere og nedbryde bakterier og virus fra mad og drikke, så drik rigeligt med frisk vand og undgå for meget færdiglavet mad (fastfood). |
|
Lad være med at drikke for meget te, kaffe og alkohol. Når du alligevel lejlighedsvis gør det, bør du drikke rigeligt med vand for at kompensere. |
|
Slut dagen af med et glas vand.” |
| Homøopatisk behandling er effektiv, fordi vand er i stand til at udtrække og oplagre visse typer af subtil energi, som har en målelig effekt på levende organismer. |
| Præparaterne virker direkte ind på energifrekvenserne i kroppen. |
|
|
![]() |
| Helbredet |
| Hvornår og hvordan er det bedst at drikke vandet, og hvorfor? |
| Meridianterapi |
| Alternativ behandling, yoga og meditation |
| Helbredet |
|
Når vi taler om de helbredsmæssige perspektiver ved det strukturerede vand, er det meget vigtigt at pointere, at selvom det vand vi har rørt, har en stærkere og mere stabil struktur og er mere energifyldt og iltmættet end det vand vi kan hente fra vandforsyningen, er der ikke tale om medicin. Vi giver ikke anvisninger på fremstilling af medicin. |
|
Det er en vigtig pointe, for selv om vi kan opleve at svækkelses- og sygdomssymptomer aftager når vi drikker det strukturerede vand, er det ikke en medicinsk virkning. Det er stadig vand vi drikker og det øgede velbefindende vi kan opleve, kan vi henføre til de forskellige kvaliteter af vand. |
|
Det er ikke realistisk at påstå, at alle svækkelses- og sygdomstilstande skyldes, at vi drikker det forkerte vand. Men mange svækkelses- og sygdomstilstande har noget at gøre med vores forhold til vand. Generelt drikker de fleste for lidt vand, det er ikke grundløst at et af de generelle sundhedsråd til os er, at vi skal drikke rigeligt med vand. |
|
I takt med en forøget vandindtagelse bør man holde en forsvarlig diæt, da salte og mineraler i begyndelsen kan blive skyllet ud af kroppen. Husk at tage en tilstrækkelig mængde vitaminer og mineraler. |
|
Vores stofskifte, alle de biokemiske processer og cellekommunikationen i vores organisme foregår i vand og når vi er dehydrerede, er det indlysende at disse fine funktioner fungerer mere trægt. Rigtig mange lider af kronisk dehydrering, så vores anbefaling lyder, at det er vigtigt at drikke mere vand. Mere vand vil løfte organismens funktionsniveauer. Derefter kan man så forholde sig til de forskellige kvaliteter af drikkevand. |
|
Alle sygdoms- og svækkelsestilstande forstærkes af for lave energispændinger i organismen. Når vi tilfører organismen hexagonalt struktureret vand med høj energi, vil energispændingen i organismen øges, og sygdoms- og svækkelsessymptomer aftage. Dermed ikke sagt at vi har behandlet en lidelse, men at vi erkender hvad godt og dårligt vand betyder for vores organisme. Det skulle i sig selv være tilstrækkelig motivation til at bruge 1- 1½ time om ugen til at røre en tønde vand. |
Vores hensigt er at rette opmærksomheden mod det vand, vi dagligt hele vores liv indtager litervis af. Vand er mediet for ernæring, for uden vand kan selv de bedste vitaminer og mineraler ikke optages og gøres tilgængelige for celleaktiviteterne i vores organisme. |
Kvaliteten af det vand vi drikker, har afgørende indflydelse på vores almene sundhedstilstand. Livet er udviklet i og omkring vand. Det faktum at vi hovedsagelig er udgjort af vand, indikerer at forholdet mellem vand og biologiske systemer er yderst raffineret. Vand er involveret i enhver biologisk proces. Vandets kvalitet har vi nu metoder til at sikre, og hvad angår det vi ellers byder kroppen af livsbetingelser, henviser vi til de generelle anbefalinger om sund og varieret kost, frisk luft og motion, sund fornuft og omtanke, samt selvfølgelig et par liter struktureret vand om dagen. |
| Hvornår og hvordan er det bedst at drikke vandet og hvorfor? |
|
Det er rigtig vigtigt, inden morgenmaden, at starte dagen med et par glas struktureret vand. Efter 6 – 8 timer uden vand, trænger kroppen til at blive hydreret og tanket op. Generelt er det en god ide, at drikke et stort glas vand en halv time før hvert måltid. Så undgås ”vandrationering”, for der vil være tilstrækkeligt vand til både fordøjelsesprocessen, og alle de andre vandbaserede processer i organismen. |
|
At drikke vand før måltiderne har andre fordele. Det hjælper kroppen med at skelne mellem tørst og sult. Det er især vigtigt for dem, som skal passe på vægten, fordi de fleste mennesker spiser mindre, når de drikker vand først. Når vand indtages før et måltid, tygger man også maden mere omhyggeligt, i stedet for at skylle maden ned. Det giver en bedre fordøjelse og en større nydelse af måltidet. At drikke for meget vand sammen med et måltid, fortynder desuden mavesyren og forringer fordøjelsen. |
|
At drikke vandet om morgenen og en halv time før hvert måltid, er en god målestok for hvor meget vand, det er nødvendigt at drikke om dagen. Ved at bruge det som udgangspunkt, vil man med tiden finde det leje, som er naturligt for en selv. |
|
Det strukturerede vand har i sig selv ingen bivirkninger. Når man begynder at drikke vandet, kan man opleve et lettere ubehag, da vandet har en stærk udrensningseffekt på organismen. Så for særligt sensitive på det punkt, kan det være nødvendigt at optrappe indtagelse af vandet. |
|
Det strukturerede vand fremmer optagelsen af næringsstoffer og styrker celleaktiviteterne i organismen. Indtager man eksempevis kosttilskud, vil man opleve at virkningen af disse forstærkes. Det er også tilfældet, hvis man er i medicinsk behandling, vandet kan forstærke virkningen af medicin. Det er ikke usædvanligt, at man når man drikker struktureret vand, kan klare sig med mindre medicin. |
|
Vand er også vigtigt i forbindelse med fysisk udfoldelse. Ved anstrengende aktiviteter, formindskes blodvolumen, d.v.s. mængden af blod. Det sker som følge af, at kroppen under anstrengelser afgiver meget vand, og vandindholdet i blodet er 85 – 95 %. Den formindskede blodvolume betyder, at musklerne får mindre ilt, og får den følgevirkning at udholdenhed og præstation forringes. Motionister og sportsfolk vil kunne sætte pris på det strukturerede vands hydrerende, præstationsfremmende og funktionsstyrkende egenskaber. |
| Meridianterapi |
Energien i menneskekroppen løber i nogle komplicerede elektriske ledninger der er forbundet på kryds og tværs. Enhver sansning har en indflydelse på vores elektriske kredsløb, og det synes umuligt at afdække de tusindvis af hændelser af fysiske og følelsesmæssige årsager, der rent faktisk foregår i vores krop ved enhver påvirkning. Heldigvis er der system i galskaben. |
|
Vores energisystem er godt beskrevet med vores viden om akupunkturpunkter og meridianbaner. Meridianbanerne er kroppens hovedkabler i vores elektriske system, og de kommer alle i berøring med hudens overflade, i det vi kender som akupunkturpunkter. Der findes kortlagte meridianer til alle kroppens funktioner. Alle indre organer har en meridianbane, og menneskets energisystem er indrettet så smart, at man ved fysisk påvirkning af et akupunkturpunkt kan harmonisere et dårligt fungerende organ. Der er også udviklet teknikker til at harmonisere hele energisystemet og genoprette eventuelt dårlige energiforbindelser, så vi burde fungere optimalt. |
|
Den meridianterapeutiske metode vi anvender er udviklet på baggrund af tankefeltterapi og kendes som EFT - metoden, Emotional Freedom Techniques. EFT er en moderne komplementær behandling, og den har sin oprindelse i gammel kinesisk medicin. EFT virker på kroppens energisystem og bygger på viden om, at ubalancer i kroppens energisystem kan have stor indflydelse på helbredet - fysisk, og mentalt. |
|
EFT giver anvisninger på, hvordan vi ved påvirkning af energisystemets 14 hovedmeridianer kan sikre, at energien flyder frit i energisystemet. Er der opstået blokeringer i meridianbanerne, eller er forbindelsen af af andre årsager dårlig, kan energikommunikationen genoprettes ved at banke let (tappe) på hver enkelt meridians endepunkt. Derved aktiveres meridianen, og ved regelmæssig stimulation af meridianernes endepunkter vil energisystemet med tiden flyde frit. Allerede ved de første anvendelser af metoden kan der spores en effekt, og det er meget motiverende at opleve at noget virker. |
|
På EFT-centerets site www.eftcentret.dk kan der i en dansk udgave downloades en meget detaljeret og grundig anvisning på anvendelse af metoden, og beskrivelse af de mange gode effekter som metoden har på vores helbred, følelsesmæssigt, fysisk, og mentalt. Vi har erfaret, at metoden i sin enkleste form er yderst effektiv sammen med det aktiverede vand. For at få den optimale gavn af energiindholdet i det rørte vand er det vigtigt at energien flyder frit og uhindret. Alle spørgsmål og henvendelser om selve EFT metoden henvises til EFT-Centret. |
|
Illustrationerne viser de enkelte meridianendepunkter, med angivelse af rækkefølge, meridianreference og en præcis angivelse af hvor det enkelte punkt findes. |
| Alternativ behandling, yoga og meditation |
|
Ved at drikke det energimættede strukturerede hexagonale vand dagligt i en periode vil man kunne erfare vandets generelle helbreds- og sundhedsfremmende egenskaber. Da vandet ikke er medicin rettet til specifikke fysiske svækkelser eller fysiske symptomer, kan det ikke undre at det strukturerede vand også har en effekt psykisk og mentalt. Da vi består af ca. 70 % vand, må kvaliteten af vand have indflydelse på alle livsfunktioner og livsområder. |
|
Kliniske observationer har vist, at regelmæssig indtagelse af struktureret vand også kan føre til forløsning af emotionelle traumer. Klinisk har det været muligt at fastslå, at det strukturerede vand dels er i stand til at ”genoplive” slumrende cellefunktioner i organismen og hurtigt fjerne dybtliggende giftophobninger, men også være forløsende for selv dybe og fortrængte emotionelle traumer. |
|
Den vedvarende indtagelse af struktureret vand øger organismens energiniveau, og hæver derfor bundniveauet for den frekvens som organismen svinger eller vibrerer med, så vandet hæver med andre ord også bevidsthedsniveauet. |
|
Det gør ikke vandet til hverken guru eller terapeut, men vandet viser os hvad det er for ressourcer vi har tilgang til, både fysisk, mentalt og spirituelt, når vi drikker energimættet struktureret vand. |
|
Det gode vand giver ud over muligheden for øget fysisk og psykisk velvære, også større mental klarhed til en mere realistisk virkelighedsanskuelse og virkelighedsforståelse. Det giver håb for de af os som gennem livet måske har erfaret, at vi har nogle psykologiske, sociale eller emotionelle dysfunktioner, som kognitive terapeutiske forløb eller andre terapeutiske tilgange ikke har kunnet udrede. |
|
Det har aldrig været naturens eller skabelsens hensigt, at vi skulle drikke ustruktureret energifattigt vand. og så få sløret vores selvforståelse og virkelighedsopfattelse, men det ustrukturerede energifattige vand er overvejende en konsekvens af vores tankeløse og respektløse forhold til naturressourcerne. Vi kan heldigvis stadig blive klogere. |
|
Når det strukturerede vand også virker ved at harmonisere og stabilisere energi- og bevidsthedstilstande, åbner det muligheder for nye terapeutiske indsatsvinkler. At det er muligt at arbejde med udgangspunkt i energitilstande og bevidsthed, er ikke nyt land for alternative krops- og energiterapeutiske behandlere, eller for yogapraktiserende og mediterende. Både for behandlerne og de yoga- og meditationspraktiserende, gives der metoder og tekniker som kan igangsætte udrensningsprocesser, fysisk, mentalt og spirituelt, for at opløse forskellige typer af blokeringer og traumer og derigennem frisætte bevidstheden. |
|
Det giver stof til eftertanke, at en stor del af det arbejde og de bestræbelser man lægger for dagen som behandler, yoga- og meditationspraktiserende i realiteten er kompensation for energifattigt ustruktureret vand. Det energimættede og strukturerede vand er en betydelig ressource i behandlings- og bevidsthedsarbejdet og giver muligheder for bedre behandlingsresultater, større oplevelser og dybere erkendelser. Så lad det ikke være uprøvet. |