Artikelarkiv

Til toppen

Når vi betragter evolutionen i biologiske systemer, er det iøjefaldende at biologiske systemer genbruger de samme gode hovedprincipper i alle former for liv.

Det kan komme os til gode når vi ønsker at anvende de høje frekvenser der findes i lyselskende blomster der blomstrer ved midsommertid, hvor lysmængden er stor. Der er nemlig den sammenhæng i biologien, at jo grovere fysik, jo lavere frekvens. D.v.s. at jo mere færdig den biologiske form er jo lavere frekvens kan den vedligeholdes med.

Hos en blomst betyder det, at frekvensen i bladene f. eks. er 10.000 Hz, mens den højeste frekvens i samme plante findes i den ubestøvede blomst hvor frekvensen f. eks. er 25.000 Hz. Det øjeblik blomsten er blevet bestøvet, er den mere fysisk og frekvensen vil falde.

Nu er det sådan, at planternes højeste frekvens findes hos blomstrende midsommerplanter der vokser i fuld sol på de længste dage (25.000 Hz).

Dyr og mennesker kom lang tid efter planterne i evolutionen, og da vi ikke lever af lys og vand som planterne, men derimod af fanget lys af 1. grad (planter) og 2. grad (dyr) og samtidig kan bevæge os, har vi ikke haft behov for at udvikle de høje frekvenser til vækst og formering.

Alligevel kan de høje blomsterfrekvenser være gavnlige for os, hvis vi har uorden i dele af vores elektriske styresystem. Vores almindelige styresystem i menneskekroppen er ca. 8.000 Hz. Ved dagligt vaneliv, iblandet lidt alkohol, luftforurening og feltforurening (mobiltelefoner, computere, fjernsyn, elektriske apparater o.s.v.) falder vores styrefrekvens til ca. 5.500 Hz, og ved f. eks. kræft, falder frekvensen helt ned til 3.500 Hz.

De fleste af os fungerer altså meget godt på frekvenser et godt stykke under vores optimale funktionsniveau. Hvis vi ønsker at forhøje vores frekvensniveau, kommer blomsterfrekvenserne til gavn, og her kan vi være glade for at de biologiske systemer genbruges i evolutionen.

En blomst findes der hvor dens livsbetingelser er til stede, de rigtige lysforhold, nedbørsforhold, jordens sammensætning og fugtighed o.s.v. En blomst kan jo ikke flytte sig. Har den det godt vokser den og formerer sig, har den det dårligt dør den. Blomstens styresystemer er derfor i høj grad til stede i omgivelserne, så den kan optage præcis de mineraler den har brug for, for at kunne vokse.

Hos dyr og mennesker er dette helt anderledes, vi kan flytte os og må gennem kosten få de mineraler vi har brug for til frekvenskommunikationen i kroppen. Mineraler er gennemgående giftige i ren form, så vi indtager dem gennem plante- og dyreføde, for at kunne tåle dem. Når mineralerne har været gennem det menneskelige styresystem, og sammen med proteiner og kalorier o.s.v., er mineralerne menneskeliggjort. Vi ved ikke hvilke mineralsammensætninger der lige er de vigtigste i vores styresystemer, men mange forhold tyder på at kisel kunne være meget central.

Vi er nået frem til at menneskehår indeholder mange af vores menneskeliggjorte mineraler. Derfor brænder vi kullet væk i håret i en petriskål så vi kun har den fine aske tilbage. Denne aske potentieres op i det højfrekvente blomstervand, og den høje frekvens kan nu overmatche dysfunktioner i vores system, da det ligesom et forstørrelsesglas, stiller skarpt på fejlfunktioner, og formår at regulere hele systemet til en bedre funktionstilstand.

Fremstilling og opbevaring af blomsterfrekvenser i vand.

Som før nævnt findes de højeste frekvenser i planternes blomst den dag den springer ud, og endnu ikke er blevet bestøvet. Det kan være svært at afgøre om en blomst er bestøvet, men hos f. eks. klitrose, hunderose og hybenrose kan man på blomsterknoppen se hvilken dag den vil springe ud.

Vi plukker forsigtigt blomsterne om morgenen og lægger dem i et glas med låg. Vandet vi vil fange blomsterfrekvensen i er destilleret vand, tilsat aske fra menneskehår, som vi har potentieret ca. 25 gange i vores glasæg (se ill.).

Når solen står høje på himlen sættes en krystalskål med det potentierede vand på et fredfyldt sted i fuld sol, og blomsterknopperne lægges forsigtigt på overfladen af vandet. Efter en halv time er alle blomsterknopperne fuldt udsprungne. Det er fantastisk at se blomsterknopperne springe ud for øjnene af os og de flyder som åkander i ca. 2 timer.

Det er vigtigt at der ikke kommer blomsterpollen eller andet organisk udtræk i vandet, da organisk materiale bevirker en kemisk reaktion der på sigt sænker frekvensen i blomstervandet. Blomstervandet hældes nu på glasflaske og placeres i et ca. 1 m dybt hul i jorden.

Vi placerer blomstervandet i jorden for at minimere påvirkninger fra alle de elektriske felter vi har i omgivelserne. I vores tilfælde er hullet placeret ved siden af vores nedgravede ægkrukker til vandopbevaring. På den måde er frekvensvandet under påvirkning af et kraftigt ressonansfelt. Hvis man ikke har nedgravede vandæg, vil jordens egen resonans (Schumannresonansen 7,8 Hz) også understøtte på den fangede blomsterfrekvens.

Ved brug potentieres frekvensen op igen i glasæggene, og hvis man undgår organisk materiale i flaskerne, er opholdstiden meget lang, da man altid kan vække hydrogenbindingerne til live igen (vandets hukommelse).

Undgå at udtrække frekvenser fra sterile kulturplanter, og undgå at bruge alkohol som konserveringsmiddel, da det svækker vandets hydrogenbindinger og dermed hukommelsen.

Til toppen

Biofysik (Det Elektrofysiske Paradigme) og Biokemi – en kort læsevejledning og forståelsesnøgle til indholdet på sitet.

Artikel af Palle Flensted 25.11.2009

Vi kan ikke lægge skjul på, at vi er meget begejstrede for vand og de resultater vi selv synes vi har nået med vandet. I vores naive begejstring, har vi selvfølgelig troet, at det i lige så høj grad kunne interessere den etablerede videnskab. Det har vi jo så måttet sande, at det gør det ikke. Vi kan ikke begribe det, for at efterprøve vores metodiske tilgang til vand, og foretage nogle målinger på det rørte hexagonale vand, er en relativ enkel proces i et videnskabeligt regi.

I vores forsøg på at beskrive forskellen mellem almindeligt postevand og det rørte vand, tager vi både udgangspunkt i vandets fysik og vandets kemi. I daglig tale forstås fysik og kemi ikke som adskilte fagområder, men som et samlet hele. I det daglige beskæftiger vi os ikke med en skarp analyse af forskellene mellem de fysiske og kemiske perspektiver, fysikken og kemien er også i vores udgangspunkt et samlet hele. Det ene er forudsætningen for at forstå det andet og vice versa.

I de år vi har beskæftiget os med vandrøring, har vi ind i mellem forsøgt at interessere fysiske og kemiske fagspecialer, og ikke mindst det lægefaglige forskningsfelt i vores vandprojekt. Det er først og fremmest begrundet i, at det rørte vand markant har forbedret Oles helbredsmæssige tilstand (Ole er diagnosticeret med Alpha-1-antitrypsinmangel). Som tiden så er gået, har det vist sig, at alle, uden undtagelse, som har indtaget det rørte vand i en periode, oplever at det har lindret og udbedret forskellige svækkelses- og sygdomstilstande. Vi kan efterhånden derfor begynde at udelukke, at vi kollektivt er ofre for en placebo-effekt. Vi oplever tværtimod, at vores antagelser af effekten af det rørte vand hele tiden bekræftes.

Det har forstærket vores ønske om, at få undersøgt og vurderet vores metodiske tilgang til arbejdet med vand, og få undersøgt og målt effekterne af det rørte vand. Vores laboratoriefaciliteter er baghaven og hjørnet af køkkenbordet, og vi savner og mangler en klinisk og videnskabelig efterprøvelse af, hvad vi vel stadig må betegne som vores teori om det hexagonale vand. I vores arbejde med vand bruger vi den fysisk-kemiske faglighed vi efterhånden har opbygget, sund fornuft og omtanke, de mange års praktiske erfaringer vi har med vand, og vi har i faglitteraturen kunnet drage nytte af andres forskning og arbejde med vand (Se sitets henvisninger under Referencer og links).

I fysikken læner vi os op ad elementer som vandets formkræfter, lys, elektromagnetiske felter etc., og med den grundlæggende antagelse, at vores biologiske organismer er fysiske udtryk for, eller fysiske aftryk af elektromagnetiske felter. Elementer som er hjemmehørende i biofysikken, i det såkaldte elektrofysiske paradigme, men det indebærer ikke, at vi lægger afstand til den konventionelle forståelsesramme, det biokemiske paradigme. Det kan man forvisse sig om ved at se indholdet af sitet. Som vi nævner i et af det foregående afsnit, så er det ene forudsætningen for at forstå det andet, og vice versa.

Alligevel er vi ikke frie af tanken om, at netop vores tilslutning til den mere kontroversielle tænkning og forståelse i elektrofysikken, kan være begrænsende faktorer i forhold til den kemisk, fysiske og medicinske forsknings interesse i vores arbejde med vand. Vi kan se, at vi uforvarende er havnet i et ideologisk spændingsfelt mellem det biokemiske og det elektrofysiske paradigme. Det har aldrig været vores hensigt, og beskrivelsen af vores arbejde med vand, denne og andre artikler på sitet, er ikke indlæg i værdidebatten. Vores udsagn kan kun tages til indtægt for vores værdineutralitet, og at vores eneste mål er at forstå vandets egenskaber på alle niveauer og planer, så vi kan få så godt og sundt drikkevand som muligt. Vi understreger, at vi ikke handler ud fra en paradigmepolitisk dagsorden, eller forsøger at være bannerførere i et korstog mod det biokemiske paradigme. Vores arbejde, inspiration og intuition har stille og roligt ført os ad den vej.

I alle vores henvendelser til relevante fagspecialer, har vi pointeret, at vi søger en saglig dialog i forståelsen af vandets egenskaber. Gerne, og måske endda helst, en kritisk dialog på et sagligt grundlag. En kritisk og saglig dialog er forudsætningen for en faglig udvikling. Vi stiller velvilligt spalteplads til rådighed på vores site til en debat om vandets egenskaber.

Nedenfor en kort indføring i paradigmeproblematikken:

Paradigme

Et paradigme er et system af antagelser og tankemønstre som er alment anerkendt indenfor et videnskabeligt felt. Paradigmet former tankerne, problemområderne, løsningerne og også uddannelserne. Fænomener som ikke kan forklares eller indpasses i paradigmet, såkaldte anomalier, kan i en vis udstrækning ignoreres, indtil der er for mange af dem eller de bliver for besværlige for at opretholde paradigmet. Så kollapser det og erstattes af et nyt paradigme – vi får et paradigmeskifte. Når der udvikles nye metoder til at se sammenhænge og den menneskelige forståelse udvides, kræver det et nyt paradigme til at erkende og beskrive den nye virkelighed.

Det er en kendsgerning, at det rådende paradigme kan tages for givet. Det kan dominere tænkningen i en grad som de fleste slet ikke er klare over. Paradigmet er som et par briller, som sidder så tæt på øjnene og bæres så vanemæssigt, at brillebæreren kan have glemt at de er der. Paradigmet bliver ”usynligt”, og man glemmer, at det er én måde at se verden på, men ikke den eneste. Linserne påvirker det man ser, og kan farve og forvrænge udsynet. Man kan tro at det er selve virkeligheden man ser, når man ser en beskrivelse af den.

I et historisk tilbageblik kan vi le ad, at man en gang var fast overbevist om at jorden var flad, og at det nærmest var kættersk at forstå og tænke anderledes. I dag forstå vi, at de dengang har siddet fast i nogle tankemønstre og virkelighedsbilleder. Vi tror at det moderne menneske i dag er mere rationelt, og mere fordomsfrit kan tage ny ideer til sig. Vi har på det punkt ikke forandret os væsentligt, vi har stadig vanskeligt ved at slippe det vi ved, bare for et øjeblik.

Biokemi, det biokemiske paradigme

Indenfor den konventionelle medicin og forskning, er det biokemiske perspektiv det dominerende virkelighedsbillede. Biokemien og det molekylære niveau, betragtes som den ultimative biologiske virkelighed, at det er derfra livsprocesserne skal forklares og forstås, og at basis for livets sprog er nerveimpulser og molekyler. Man kan illustrere den moderne medicin som en opadgående spiral. Længst nede findes mindre molekyler, derefter makromolekyler, cellekomponenter og organeller, celler, væv, organer og organsystemer, og øverst findes hele mennesket. Billedet viser de forskellige lag af virkelighedsbeskrivelse og virkelighedsforståelse indenfor medicinen.  På den måde kan man sige at den konventionelle medicin i dag befinder sig i det biokemiske paradigme.

Biofysik, det elektrofysiske paradigme

Flere og flere mener efterhånden at fysikken, biofysikken, det fysiske niveau i virkeligheden er det primære perspektiv at forstå biologisk liv i, og at de biofysiske, elektro-fysiske processer styrer og virker gennem de biokemiske. Grundlaget for kemien er fysikken, som giver sig udtryk i subatomare processer, elektromagnetiske felter og bølger, og det er sigende at selve eksistensen af molekyler dokumenteres ved molekylespektroskopi, en elektromagnetisk resonansmetode. Den måde molekyler kommunikerer på ses desuden mere og mere som elektromagnetisk resonans. Mange mener derfor, at vi er på vej ind i en ny måde at se livet og mennesket på – det elektrofysiske paradigme.

I elektrofysikken er det en voksende antagelse, at mennesket primært er energi, et elektromagnetisk felt, som er underlaget for den fysiske krop, eller som materialiseres til den fysiske krop. Tanken kan synes filosofisk og langt fra det kliniske syn. Men er organismen først og fremmest et elektromagnetisk felt, så er det også forskellige elektromagnetiske terapier, der bedst understøtter organismen ved sygdom.

Det bevirker, at en tilgang til sygdom med udgangspunkt i det biokemiske paradigme, den biokemiske medicin, med farmakologi og kemiske laboratorieprøver, så kan være en mere indirekte diagnostik og behandling af sygdomme. Behandlingen retter sig i den forståelse mod nogle sekundære årsags- og virkningssammenhænge, som er aflæselige på det biokemiske plan, årsager som har deres oprindelse på det elektromagnetiske elektrofysiske plan. Konsekvensen vil så være, at man behandler symptomer frem for årsager.

Paradigmeskifte?

Efter vores mening burde der ikke være en konflikt mellem de to standpunkter. Når en sygdomsproces er kommet så langt, at den evt. kan have resulteret i en akut hjerteinfakt, er den bedste hjælp en hurtig indgriben på det biokemiske kropslige plan. En sådan indgriben og behandling, er efter vores bedste mening, den mest effektive måde at undgå unødvendig lidelse og for tidlig død. Vi tager jo også en kodimagnyl når vi har hovedpine.

Ved eftertænksomhed i det elektrofysiske paradigme, kunne sygdomsprocessen have været forebygget på et tidligere stadie, ved at angribe årsagerne til den. Der findes elektromagnetiske og energimedicinske terapier og metoder til at forebygge nye akutte symptomer. Så begge muligheder skulle på den måde kunne komplettere hinanden. Hver ting til sin tid. Der er derfor ingen grund til at antage at elektrofysikken skulle erstatte biokemien.

Til toppen

Kiselstrukturer og vandstrukturer

Artikel af Ole Dahl 14.10.2009

Den slående lighed mellem et hexagonalt vandmolekyle og et kiselmolekyle antyder, at kisels funktion i kroppen har betydning for meget andet end hud, hår, knogler og tænder.

Det viser sig, at celler er indbyrdes forbundet af kiselkrystaller, og at såvel akupunkturpunkter som meridianbaner, er bundet sammen af kiselkrystaller i en lymfeagtig væske. Grunden til at meridianbaner og akupunkturpunkter har været så svære at registrere er, at de ikke har et fast fysisk udtryk, så når man leder finder man intet. Det er fordi man leder efter et stof. Stoffet er bare en flydende farveløs væske. Der er ingen cellevægge som i blodårer. Der er ingenting.

Hvis man i stedet leder med elektriske instrumenter, er resultatet noget helt andet. Så er meridianbanerne pludselig avancerede lyslederkabler, der styrer elektriske signaler fra hele kroppen. Her har kiselmolekylerne en meget central rolle – molekylestrukturen er fastere bundet end vands, så spændingskapaciteten er tilsvarende stærkere.

Kiselkrystaller kaldes halvledere. Det betyder, at hvis de leder en elektrisk impuls, er de superledere, der leder impulsen helt uden energitab. Andre impulser leder de slet ikke. De arbejder sammen med hexagonale vandmolekyler i meridianbanerne og styrer kroppens elektriske system.

Samtidig har de en egenskab der kaldes piezoelektricitet. Det betyder at et opladet kiselmolekyle, ved fysisk påvirkning som tryk eller resonans, kan ændre udseende så det ikke længere er i stand til, at rumme den opladede bølgelængde, og derfor må slippe den ud af molekylet som foton eller neutron.

Denne egenskab er kroppe i stand til at udnytte bevidst. Ved en fejl i et organ kan man aktivere den tilhørende meridian med med tryk eller resonanslyd. Så vil de aktiverede kiselmolekyler udsende en fotonsky gennem meridianen og fremskynde helingen.

Bevidst resonanshealing sammen med EFT – tapning på meridianpunkter vil fremme heling. EFT - Emotional Freedom Techniques, er en moderne komplementær behandling, og den har sin oprindelse i gammel kinesisk medicin. EFT virker på kroppens energisystem og bygger på viden om, at ubalancer i kroppens energisystem kan have stor indflydelse på helbredet - følelsesmæssigt, fysisk, og mentalt.

EFT giver anvisninger på, hvordan vi ved påvirkning af energisystemets 14 hovedmeridianer kan sikre, at energien flyder frit i energisystemet. På EFT-centerets site www.eftcentret.dk kan der i en dansk udgave downloades en meget detaljeret og grundig anvisning på anvendelse af metoden, og beskrivelse af de mange gode effekter, som metoden har på vores helbred, følelsesmæssigt, fysisk, og mentalt.

En kat har ni liv og den spinder konstant ved sygdom og kommer sig ofte. (Forskning har påvist at kattes spinden, spindens resonans, har en terapeutisk og healende virkning. Ikke kun på katten selv, men også på ”kattens  ejere”. Måske skal vi lære os at spinde? Se artikel fra Kattens Værn: ”Spindelydens helende kraft”, Scientific American : ”Why  do cats purr”, Brüel og Kjær: "Solving The Cat´s purr Mystery".)

Der findes tibetanske munke der har specialiseret sig i resonansteknikker. (De tibetanske Gyume munke har i mere end 500 år praktiseret en særlige chanting. Munkene er i stand til at chante 3 toner på én gang. En lyd og et resonansfelt som virker meget healende og som vores energisystem responderer meget kraftigt og positivt på. Se artikel om Tantric Harmonics. Lyt til et par lydstumper med munkene på Amazon.com)

Til toppen

Hvornår og hvordan er det bedst at drikke vandet og hvorfor?

Artikel af Palle Flensted 05.10.2009

Det er en rigtig vigtigt, om morgenen at starte dagen med et par glas hexagonalt vand. Efter 6 – 8 timer uden vand, trænger kroppen til at blive tanket op. Det hexagonale vand hydrerer kroppen særlig godt, og vandmætter fordøjelsesorganerne inden morgenmaden. Generelt er det en god ide, at drikke et stort glas hexagonalt vand en halv time før hvert måltid. Så undgås ”vandrationering”, for der vil være tilstrækkeligt vand til både fordøjelsesprocessen, og alle de andre vandbaserede processer i organismen.

At drikke vand før måltiderne har andre fordele. Det hjælper kroppen med at skelne mellem tørst og sult. Det er især vigtigt for dem, som skal passe på vægten, fordi de fleste mennesker spiser mindre, når de drikker vand først. Når vand indtages før et måltid, tygger man også maden mere omhyggeligt, i stedet for at skylle maden ned. Det giver en bedre fordøjelse og en større nydelse af måltidet. At drikke for meget vand sammen med et måltid, fortynder desuden mavesyren og forringer fordøjelsen.

At drikke vandet om morgenen og en halv time før hvert måltid, er en god målestok for hvor meget vand, det er nødvendigt at drikke om dagen. Ved at bruge det som udgangspunkt, vil man med tiden finde det leje, som er naturligt for en selv.

Det hexagonale vand har i sig selv ingen bivirkninger. Når man begynder at drikke vandet, kan man opleve et lettere ubehag, da vandet har en stærk udrensningseffekt på organismen. Så for særligt sensitive på det punkt, kan det være nødvendigt, forsigtigt at optrappe indtagelse af vandet.

Det hexagonale vand fremmer optagelsen af næringsstoffer og styrker celleaktiviteterne i organismen. Indtager man eksempelvis kosttilskud, vil man opleve at  virkningen af disse forstærkes.  Det er også tilfældet, hvis man er i medicinsk behandling, vandet kan forstærke  virkningen af medicin. Derfor anbefales det, at medicin tages enten en time før eller en time efter at have drukket hexagonalt vand.   Vigtigt, hvis man oplever forstærket virkning af især ordineret medicin, så tal med lægen, og få eventuelt justeret medicinen. Det er ikke usædvanligt, at man, når man drikker hexagonalt vand, kan klare sig med mindre medicin.

Vand er også vigtigt før, under og efter træning. Ved anstrengende aktiviteter, formindskes blodvolumen, d.v.s. mængden af blod. Det sker som følge af, at kroppen under anstrengelser afgiver meget vand, og vandindholdet i blodet er 85 – 95 %.  Den formindskede blodvolume betyder, at musklerne får mindre ilt, og får den følgevirkning at udholdenhed og præstation forringes. Motionister og sportsfolk vil kunne sætte pris på det hexagonale vands hydrerende, præstationsfremmende og funktionsstyrkende   egenskaber.

Til toppen

Vandrensning

Artikel af Palle Flensted 22.09.2009

Ole og jeg har i omkring 20 år interesseret os for vand – rent vand. I 1990´erne var vores fokus de små ferskvandssøer i landskabet, som vi udviklede lavteknologiske metoder til at rense og vedligeholde. Projekterne udviklede vi i samarbejde med det daværende ”Grønne Amt” i Storstrøms Amt og Skov- og Naturstyrelsen o.a., med økonomisk støtte fra ”Amtets” vandmiljøpulje og almennyttige fonde og puljer.

Vores tilgang til godt vand i begyndelsen af 1990´erne, var dels vandmiljøteknisk, men vi havde allerede dengang stor interesse for vands formkræfter og var fortrolige med Schauberger´s og Schwenk´s forskning og arbejde med vand. Det blev derfor naturligt integreret i vores vandprojekter. På sitet henviser vi under referencer og links til Schauberger´s og Schwenks´s forskning.

Som det så ofte er tilfældet med udviklingsprojekter, kan udefra kommende faktorer være med til at sætte fart i udviklingsbestræbelserne. Det har også i vores situation været tilfældet, det har betydet meget for vores arbejde med vandrøring, at Ole desværre for 6 – 7 år siden fik konstateret sygdommen Alpha 1 – antitrypsinmangel.

Alpha 1 – antitrypsin er et protein som forekommer normalt i blodet. Det dannes især i leveren. Det beskytter lungernes struktur, og ved udtalt mangel kan der ske ødelæggelse af lungevævet, med gradvist tiltagende kortåndethed, og forkortet levetid. Det er en auto-immun lidelse, en kronisk forløbende betændelsessygdom, der kendetegnes ved vævsskade og en fremtrædende forekomst af antistoffer rettet mod egne vævsbestandele. Konsekvenserne heraf er, at Oles lunger bliver spist af fagocytter (ædeceller), som er en type hvide blodlegemer, der er en del af det uspecifikke immunsystem. De angriber alle de fremmede organismer og partikler der kommer ind i kroppen. Mangel på Alpha  1 – antitrypsin gør fagocytterne orienteringsforvirrede, og de kaster sig sultne over det raske lungevæv.

Vi har aldrig betragtet vand som medicin, men blev hurtigt klar over, at kunne vi tilføre vand med høj energi og et højt iltindhold til organismen, kunne vi øge kroppens generelle energi- og funktionsniveau, og give svækkelses- og sygdomstilstande vanskeligere betingelser. Det er energimiljøer i organismen med lav spænding der giver vækstbetingelser, for det vi kender som svækkelse og sygdom. Vi er udgjort af ca. 70 – 75 % vand, så vandets tilstand i organismen er afgørende for vores generelle sundheds- og helbredstilstand.

Så vi kastede os ind i vandrøringen. (Sitet dokumenterer at det er vandrøring der er metoden til at vitalisere vandet, så det går jeg let hen over her). Da vi var nået så langt med selve røreprocessen, som vi synes vi indtil videre kunne komme, øgede vi vores fokus på indholdet i vandet. Oles tilstand var på alle måder blevet markant bedret, andre var blevet nysgerrige, og efterspørgslen på rørt vand steg dramatisk og er fortsat i stigning.

For yderligere at forbedre vandkvaliteten og reducere de ukendte faktorer i vandet, og dermed få det bedste resultat ud af det, blev vi opsøgende på vandrensning. I 5 år har vi rørt vand på basis af almindeligt postevand, og det har vi været fuldt tilfredse med. På trods af de gode erfaringer med postevandet betød Oles sygdom og den stigende efterspørgsel på rørt vand, at vi gerne ville vide hvad der præcis var i vandet. Vandboringer lukkes løbende på grund af forskelligt indhold i vandet der overskrider grænse-værdierne, og vi ville gerne kunne røre noget vand med en konstant og ensartet høj kvalitet, både i forhold til vandets fysik og kemi.

Det sidste halve år har vi derfor inden røringen filtreret vandet gennem forskellige filtre:

5 micron sediment filter er opbygget af 100 % rene polypropylene fiber. Tilbageholder effektivt støv, partikler og rust.

Aktivt kul filter sammensat af højt ydende aktivt kul som fjerner klor, organisk materiale, pesticider og kemikalier, samt smag og lugt.

Membran aktivt kul filter til drikkevand er sammensat af højt ydende aktivt kul som fjerner klor, organisk materiale, pesticider og kemikalier, samt smag og lugt.

Membran, kan filtrere op til 300 liter pr. dag. Osmose Membranen fjerner tungmetaller, kemikalier, vira, bakterier. (der kan kun passere H2O/ vandmolekyler).

Kulfilter opbygget så det forbedrer smagen af det rensede vand, for at være sikker på højeste vandkvalitet

Mineraltilskudsfilter hæver kvaliteten af det rensede vand. Der tilføres naturlige rene mineraler til vandet som findes i naturligt mineralvand, naturens reneste form for vand.

1GPM UV filter hæver kvaliteten af det rensede. UV lys dræber bakterier og drikkevandet er med sikkerhed rigtig rent.

Disse syv trin i vandrensning er konstrueret og sammensat i et lille kompakt rensningsanlæg af DanPure.

Vandrøring er ikke betinget af, at vandet skal gennem dette anlæg. Hvis Ole ikke havde været syg – ville vi sandsynligvis have fortsat med postevandet. Rørt postevand giver også renere vand, idet røringen aktiverer vandets selvrensende egenskaber.

Dem vi kender, som har taget vandrøring op i deres husholdninger, rører alle på basis af postevand og er yderst tilfredse med resultatet. Men vi er vandnørder – og som det altid er tilfældet med nørderi – bliver der gået til ekstremer. Alligevel vil vi anbefale anlægget.

Til toppen

Homøopati

Artikel af Ole Dahl 16.09.2009

Når man læser vores introduktion til vandrøring kan man se at ved at bevæge vandet i spiralbevægelser, vil vandet strukturere sig sekskantet og derved optage energi fra det synlige lys (400 – 800 THz). Denne energi er en slags grundenergi for kroppens elektriske system. Vandmolekyler kan tilsyneladende være batterier for frekvenser fra jordklodens elektricitet ( 6 - 7 THz)  til det synlige lys´s frekvenser (400 – 800 THz), mens frekvenserne i metalatomer er for høje både i frekvens og spænding til at vandet kan fastholde dem. Vand H2O (struktureret vand) 0 – 0,5 mv og 0 – 800 THz. Sølv Ag atom 6 mv og over 800 THz og dermed ioniserende stråling. Da alle elektrokemiske processer i kroppen foregår i vandige opløsninger er det vandets frekvensbredde (0 – 800 THz) der er den begrænsende faktor i homøopatiske produkter.

Man kan derfor ikke potensere metaller, da atomerne har en meget højere spænding end vands ca. 0,5 mv og derfor ikke kan bæres i vandets molekyler. Frekvensen er tilsvarende meget højere end vands frekvens. Hvis man vil anvende metal som medicin skal det ikke potenseres i vand; men f. eks. fanges som små ladede atomkolloider. Det gøres bedst med en pulsgenerator på 9 – 30 volt i destilleret vand med det ønskede metal som elektroder i vandet.

(F. eks sølvkolloider der svæver rundt i vandet med en indbyrdes spænding på 4 – 6 mv. Disse sølvkolloider er så små at de kan trænge igennem cellevæggene og ødelægger livsbetingelser for virus og bakterier, da de højner energiniveauet i omgivelserne, så encellede organismer dør af sult. Da det er omgivelserne og ikke organismen der forstyrres, kan der ikke dannes resistens mod metoden. Ligeledes aktiverer den højere energis tilstedeværelse kroppens bindevæv (fibroblaster), så det danner stamceller der hurtigt heler div. vævsskader.)

Heller ikke proteiner kan potenseres homøopatisk. Proteinerne bruges af kroppen i deres organiske tilstand, som byggeklods eller puslespilsbrik i en speciel organisk sammenhæng. Ved underskud af et protein kan man potensere signalvejen, dvs. potensere nedbrydningsfrekvenserne fra det store protein, til det fremstår som den del der skal bruges i en organisk helhed. Så udnytter man den mindre proteinudskillelse bedre.

Det der er oplagt at potensere homøopatisk er hormonerne. Hormonerne virker ved elektriske signaler, og ved nedbrydningen af hormonet i kroppen udsender det lys. Alt organisk stof der nedbrydes udsender lys, og alt organisk stof der opbygges fanger lys. Når man laver det homøopaterne kalder en D1 potensering, er det vigtigt at hormonet er i samme miljø som det ville være i kroppen. Hvis det er i blodet så skal det være ved samme temperatur og den samme procentvise fordeling af cellesalte skal naturligvis også være til stede.

Man rører nu vandet efter de beskrevne metoder, for at få vandet struktureret. Når vandet er struktureret med rette temperatur og rette indhold af cellesalte, tilsættes hormonet. Det vil i vandet fortsætte sin naturlige nedbrydning, og det lys (frekvens) det hermed udsender, kan fanges i de sekskantede vandmolekyler. Ved de følgende potenseringer er temperaturen ikke afgørende, men cellesaltsforholdet skal stadig følges, da de har indflydelse på vandmolekylets udseende og dermed frekvensen (vinklen mellem hydrogen-bindingerne og vandmolekylets diameter).

I stedet for at røre vandet så det får sin egen inerti vælger homøopaterne at have vandet i et glasrør og banke det mod et fast underlag. Herved kan der også opnås resultater, men det er en besværlig og ikke særlig hensigtsmæssig metode. Ved hvert bank er vandet på et tidspunkt hverken på vej op eller ned. I dette splitsekund er vandet ikke statisk bundet til jordens tyngdefelt, da det har en stor egenenergi. Det har mulighed for at strukturere sig efter jordens magnetfelt og har så også mulighed for at fange en lysfrekvens. Det forekommer mig mere effektivt først at strukturere vandet, og så ved vedvarende røring hele tiden at sørge for at vandet har sin egen inerti og således, under hele forløbet og ikke bare i et splitsekund er i stand til at optage den ønskede bølgelængde. Hvis homøopaterne kan godkende mine kriterier for homøopati, kan man meget lettere standardisere metoden og få en effektiv medicin.

Til toppen

Tilbage til forsiden