| Tilbage til forsiden |
| Til vandrøring |
|
Illustrationer, hold musen over billederne ved læsning af siden. |
|
|
|
|
|
Henvisninger og referencer. |
|
”Vand er en farveløs væske, som sætter os i stand til at se regnbuens farver. |
|
Det har ingen form, men bibringer alt andet form. |
|
Det er flere milliarder år gammelt, men kan ideligt forny sig selv. |
|
Det findes i begyndelsen og i afslutningen på enhver cyklus af liv og historie. |
|
Det sørger for en uophørlig udveksling mellem Jorden og alle andre planeter i kosmos. |
|
Hver eneste dråbe er et mikrokosmos af universet, som bærer informationer om forgangne tider og fra verdener, som vi endnu har til gode at forstå. |
|
Det er en væske, en fast form og en damp. |
|
Det er overalt og i alt. |
|
Det sidder inde med nøglen til vores helbred, og vi har nøglen til vandets helbred.” |
|
C.Ryrie |
| Alle tidlige medicinske systemer anerkendte vandets vitale betydning, ikke blot til behandling af specifikke symptomer, men også som kilde til vores livskraft, grundlaget for vores sundhed. |
| Grækerne anbefalede at bade i vand som en generel behandling. |
| Kineserne anerkendte vandet som kilde til chi eller livsenergi. |
| Vediske systemer så vandet som kilden til prana, der svarer til chi. |
|
For mennesket er adgangen til ferskvand en grundlæggende livsnødvendighed. |
|
Vi består af to tredjedele vand, og behøver 2,5-3 liter dagligt for at overleve, iberegnet det vand som findes i maden. |
|
Det meste af den mad vi spiser er også afhængig af ferskvand. Der behøves 1.500 liter vand til at producere et kilo hvede og 12.000 liter til at producere et kilo æg. |
|
Når en dansk gennemsnitsfamilie sætter sig til morgenmadsbordet, har hvert familiemedlem allerede brugt 40-50 liter; Døgnforbruget pr. person i danske husholdninger er på over 200 liter. |
|
En bondefamilie i Østafrika bruger måske 10-15 liter pr. person i døgnet. Deres vand kommer ikke fra hanen. |
|
Det hentes langvejsfra af familiens kvinder. Vandhentningen kan tage op til 6-7 timer af kvindernes arbejdsdag. |
|
Vi tager det som en selvfølge, at alle husholdninger skal have indlagt vand, mens målsætningen for vandforsyningen i f.eks. Kenya er, at ingen skal have mere end én kilometers vej til en vandkilde. |
|
Den samlede vandmængde på jorden er anslået til 1,4 milliarder kubikkilometer. Af dette er kun 2,8 % ferskvand. Det meste af ferskvandet er is, sne eller utilgængeligt grundvand. En promille, eller ca. 40.000 kubikkilometer er årligt tilgængelig som en fornyelig ressource. |
![]() |
| Introduktion |
| Livsenergi |
| Molekyleverdenen |
| Vandrøring |
| "Det rørte vand" |
| Introduktion |
|
De mennesker som opsøger os, på grund af vores arbejde med vand, er fortrinsvis mennesker med fremskredne helbredstruende sygdomstilstande. Andre er nysgerrige, da de har opdaget, at sundt vand og drikkevand af høj kvalitet, er mere end blot fraværet af sundhedsskadeligt indhold i vandet. |
|
Kroppen indeholder omkring 70 - 75 % vand. Procenten er højere for spædbørn (ca. 80 - 90 %), og falder med alderen, desværre i nogle tilfælde helt ned til ca. 50 - 60 %. Så et gennemsnitligt vandindhold i vores organisme på ca. 70 % er et realistisk skøn. Da 70 % af vores organisme er udgjort af vand, er det klart, at kvaliteten af det vand der er i vores kroppe, og kvaliteten af vand vi indtager flere liter af om dagen, har indflydelse på vores sundheds- og helbredstilstand. |
|
Indholdet i postevand, som er vores primære kilde til drikkevand, er løbende under myndighedernes kontrol, og så snart en vandboring overskrider grænseværdierne for sundhedsskadeligt indhold i vand, bliver den øjeblikkeligt lukket, til skaden er udbedret. Men som antydet, er det ikke hele sandheden om kvaliteten af vores drikkevand. |
|
Det kan for mange være en helt ny og fremmed verden at skulle forstå vand. Vand er ikke bare et opløsningsmiddel, eller en neutral væske, som kommer ud af vandhanen. Vand er en reaktiv væske som reagerer med omgivelserne. Det vil sige at det forandrer sig alt efter hvad det bydes af vilkår og miljø. Så selvom postevand er kemisk i orden, er det alligevel drikkevand af dårlig kvalitet, da vandet ikke er struktureret. |
| Livsenergi |
|
Vi har mere til fælles med vand end vi umiddelbart forestiller os. Lad os prøve at nærme os det, gennem et praktisk eksempel fra vores eget liv og vores egen hverdag. Når vores liv former sig helt efter vores ønsker og planlægning, trives vi godt og udlever vores liv og hverdag med god energi og overskud. Vi kan sige at vores livskvalitet er høj. Udsættes vi derimod for urimeligt pres og stress i en periode, oplever vi at miste energien og overskuddet. Vores livskvalitet daler. I værste fald kan vi blive helt udbrændte og endnu værre få en depression. Så er vi nødt til at forholde os aktivt til vores livssituation, evt. søge hjælp, for vi ved jo godt hvordan det gode liv opleves. |
|
Efter en periode, hvor vi tager den med ro og får sorteret lidt i vores livsomstændigheder, kan vi komme tilbage på sporet til det gode liv. Vi er bevidste væsener og er ved en aktiv indsats i stand til at få vores liv tilbage på ret kurs. En livssituation med høj livskvalitet karakteriserer vi som en tilstand med overskud og masser af energi. |
|
Vandet kan også anskues fra en overskuds- og energivinkel. Indholdet af energi i vandet er også for vandets vedkommende medbestemmende for vandets kvalitet. Da vandet ikke lige som os er et bevidst væsen, er vandets energitilstande ikke noget vandet selv opdager og så regulerer, men vandet har dog nogle egenskaber, som så og sige tager hånd om situationen. |
|
Vi kan konstatere at vi i forhold til vandet har nogle klare fordele ved bevidst at kunne ændre vores livsomstændigheder til det bedre, men vandet har også nogle egenskaber og fordele – og det vender vi lige om lidt tilbage til. Vands naturtilstand, er vandets frie løb i uberørt natur. Det findes der efterhånden ikke så meget af. "Hvordan vandet har det", vandets indre kvalitet eller egentilstand, kan under mikroskop aflæses direkte i vandets molekylestruktur. |
| Molekyleverdenen |
|
Nu bevæger vi os et øjeblik ned i molekyleverdenen. Alt stof i naturen er opbygget af atomer. Når to eller flere atomer indgår i særlige kemiske forbindelser dannes molekyler. Aller nederst i opbygningen af et menneske består vi af molekyler, cellekomponenter og organeller, celler, væv, organer og organsystemer, og øverst findes hele mennesket. I det daglige forholder vi os ikke til os selv som et højhus af molekyler, men det er et billede som letter forståelsen, når vi skal forholde os til vandets natur. |
|
Vands indre struktur er også molekyler dannet af atomer. Godt og sundt vand har en høj koncentration af smukke harmoniske sekskantede molekyler, som danner fine sammensatte mønstre. I den tilstand optager vand lys og energi som det udveksler med levende organismer i omgivelserne. Det er vandets natur og funktion. |
|
Når vandet udsættes for unaturlige forhold, og f. eks. pumpes op fra undergrunden, udsættes for kemisk og mekanisk behandling, transport under tryk i "lige" vandrør af tvivlsom kvalitet, har det på vejen til forbrugeren mistet al sin energi, og molekylestrukturen er i opløsning. Man kan ikke bruge billedet, at vandet er udbrændt, men det er energitømt. Vi tvinger på den måde vandet ud af sin naturlige cyklus, og hæmmer dermed vandets iboende egenskaber til "automatisk" regeneration og revitalisering. |
|
Her er det så relevant at nævne en af de fordele vand har frem for os. Vi kan bevidst ændre vilkårene i vores livssituation væk fra en tilstand, hvor vi energimæssigt oplever os i underskud. Den egenskab har vandet ikke, men så snart vandet er tilbage i dets naturlige miljø, det frie løb i naturen, er det vandets egenskab og natur, at det altid gendanner sin optimale tilstand og struktur. Og det er lige meget om vandet på sin vej, har været fordampet og igen faldet som regn, eller har været frosset til is. Det er en egenskab som populært betegnes som vandets hukommelse. Vand kan på den måde ”huske” mange ting, men egenskaben til gendannelsen af den optimale molekylestruktur er noget af det mest væsentlige. |
|
Den mulighed har vandet jo ikke når vi tager det direkte fra vandhanen. Så vi er vænnet til at drikke det energisvage vand, og har i det daglige ikke noget forhold til at foretage sammenligninger mellem energisvagt og energimættet vand. En sjælden gang har vi måske haft mulighed for at drikke vand direkte fra et kildespring og har måske en erindring om noget meget forfriskende og velsmagende vand. |
| Vandrøring |
|
De sidste 10 år har vi udviklet en metode til at revitalisere postevandet. Ved vandrøring efterligner vi de forhold hvorunder vand naturligt gendanner sin gode og sunde tilstand. Det er en metode som underbygges af den forskning der foregår omkring forståelsen af vandets natur. Vi henviser til den forskning under sitets referencer. |
|
Vi har derved selvfølgelig mange års erfaring med metoden, og også med indtagelse af vandet når det er rørt. I vores husholdninger har vi stort set kun drukket rørt vand. Både vi, og andre som har forsøgt sig med at drikke det rørte vand, har oplevet at symptomer og konkrete lidelser er aftaget eller helt forsvundet, og at den generelle helbreds- og sundhedstilstand er blevet mærkbart bedret. Da vores kroppe indeholder omkring 70 % vand, må der være en sammenhæng mellem vands egentilstand og vores almene velbefindende. |
|
Mange har derfor taget metoden til sig og vi bliver stadig flere vandrørere. Det er en menneskeret at have tilgang til godt og sundt vand, og vi vil her på sitet videregive vores erfaringer med vandrøring. |
| ”Det rørte vand” |
|
Det rørte vand, struktureret vand, aktiveret vand eller helsevand, er ikke en mirakelkur eller medicin. Man kan således ikke drikke et par glas af det og så forvente, at det helbreder. Men ved at drikke det i en periode øges kroppens energitilstand og kroppens immunsystem styrkes. Så det er gennem at styrke kroppens egne iboende funktioner og egenskaber, at vi opnår de helbreds- og sundhedsmæssige forbedringer. |
|
|
![]()