Se vandets kredsløb, natur og egenskaber

Illustrationer, hold musen over billederne ved læsning af siden.

Køb evt. tønde her

Køb evt. magneter her

Læs sikkerhedshåndtering af Neodyniummagneter.

Køb evt. magneten her

Henvisninger og referencer.

Vandet

"I vandets indre kræfter er næring til alt liv
fra skoldhed damp og væske
til isen kold og stiv.

Formkræfterne i vandet bevæges i spiral
og folder sig mod midten
og danner livets gral.

Naturen opretholder
sin egen harmoni,
med mindre vi forstyrrer
og griber ind deri.

Vi understøtter livet
ved visdomskærlighed,
holistisk handlemåde
i hvad vi gør og ved.

Vi rører nænsomt vandet,
gendanner dets struktur,
beliver det med ilt og lys,
genskaber dets natur."

Ingelise Hallengren

C. Ryrie

”En biodynamisk behandling, ”501”, består af fint malet kiseljord, der anbringes i et kohorn og graves ned sommeren over.

Kiseljorden opsamler yderligere energi i sin spiralformede beholder i løbet af perioden i jorden.

En lille dosis af denne jord tilsætttes nu en tønde rent kildevand, som man rører grundigt først med og siden mod uret i omkring en time.

Dette vand sprøjtes nu ud over kompost, græsgange og afgrøder.

Omrøringen danner strømhvirvler i vandet, og det fremmer fordelingen af mineraler.

Vandet er højenergetisk og i stand til at modtage og formidle energimæssige informationer fra kiseljorden.”

Der er flere ting, der skal være på plads, inden vi påbegynder vandrøring. Først og fremmest skal alle de praktiske ting være i orden. Der skal bruges en beholder til vandet, en pind at røre med, en stærk polær magnet, en grøn lampe, og kiselpulver til at tilsætte til vandet.

Rørt vand er ikke en fiks ide, men en reel genvej til en alternativ drikkevandsvandforsyning  af meget høj kvalitet. Fikse ideer har som regel ikke en særlig lang holdbarhed, vi har rørt vand de seneste 10 - 12 år, og vi forundres stadig over vandets kvaliteter og egenskaber. Og ikke mindst, lærer vi hele tiden nyt om vandets betydning for liv og helbred.

Man skal  ikke sigte for lavt, når man overvejer den mængde, man vil røre. Efter et par dage med rørt vand er valget ikke svært, og tidsinvesteringen på 1 - 1½ - 2 time om ugen er ubetydelig i forhold til den gevinst det er at have rørt hexagonalt vand i husholdningen.

At røre vand vil tiltrække stor opmærksomhed hos familie, venner og naboer, så efter meget kort tid leverer alle de vandrørere vi har kendskab til vand ud af huset. Det kan derfor godt betale sig at røre vandet i en tønde på 60 l eller mere. Der skal nok være afsætning for det. Vi må forsyne andre med rørt vand, indtil vi får instrueret dem i at røre vand selv.

En gennemsnitsfamilie på 4 personer bruger skønsmæssigt 8 - 10 liter om dagen til drikkevand, the, kaffe og madlavning. Det giver et gennemsnitligt ugentligt forbrug på 60 - 70 l. Derfor anbefaler vi at vandet som minimum røres i en 60 - 70 l tønde. Mindre familier eller singler kan bruge en 30 liters tønde, eller evt. en 20 liters guldfiskebowle. Både tønde og guldfiskebowle er kuplede. Gode former til at sikre en harmonisk vandspiral.

Rørepinden kan fremstilles af en standardliste i fyrretræ på 180 x 4,3 x 1,5 cm. De  50 - 60 cm formes som et åreblad og resten af listen er skaftet på åren. Rørepinden til guldfiskebowlen kan fremstilles af en fyrretræsliste med målene 100 x 3,3 x 0,9 cm. Den skal bare have afrundet kanter og hjørner.

At røre vandet i et stærkt polært magnetfelt, er afgørende for fastholdelse af den struktur vi rører op i vandet. Vi har afprøvet mange typer af magneter, men den suverænt bedste og stærkeste magnet er en neodynium magnet som danner et stærkt magnetfelt. Magneterne har en formel som kan skrives: Nd2Fe14B dvs. 2 dele Neodynium til 14 dele Jern og 1 del Bor, og er den kraftigste type magnet der kan fremstilles. Magnetens styrke er 1,2 - 1,3 Tesla.

Magneterne  er sintrede sammen, dvs. et passende pulver af stoffer er blandet, og opvarmet til en høj temperatur, som regel under højt tryk. Det betyder, at materialet har en keramisk karakter. Man kan derfor ikke bore eller skære normalt i sådanne magneter, de splintres hvis man forsøger, ligeledes hvis de tabes. Også selv små stød og slag skal undgås. Der går meget let en flis af magneten.

Magneten placeres under rørebeholderen. Magneten må ikke komme i direkte forbindelse med vandet. Udendørs kan man grave et lille hul til magneten under rørebeholderen, indendørs kan rørebeholderen klodses op, så der er plads til magneten under rørebeholderen.

Det er ikke urealistisk at antyde at magneterne ikke er helt ufarlige. Hvis man bestiller mere end en af de store magneter, skal man virkelig passe på under udpakningen. Magneterne er så stærke at de næsten er umulige at skille ad hvis de sætter sig sammen. Man kan også få fingrene alvorligt i klemme mellem to store magneter, så vær forsigtig. Magneterne er ikke legetøj for børn. 

Magnetfelterne er så stærke at de kan forvolde skade på computere, mobiltelefoner og pacemakere etc., så hold magneterne langt væk fra de følsomme elektroniske apparater.

Ved at røre vandet i et stærkt magnetfelt, fastholder vi løbende den struktur der dannes under røringen. Det stærke magnetfelt vi bevidst påvirker vandet med, bevirker at de elektriske og magnetiske felter der dannes omkring  elektriske installationer, elektriske og elektroniske apparater i vores omgivelser, det vi kender som baggrundsstråling, får en minimal indflydelse på strukturdannelsen i vandet under røringen. Når røringen er afsluttet, forbliver magneten under rørebeholderen for også at fastholde den hexagonale struktur under opbevaringen.

Under røringen anbefaler vi at røre vandet under grønt lys. Vi har tidligere anbefalet at røre vandet under infrarødt lys. Fra lysforsøg ved vi nu at planter vokser bedst under det røde og ultraviolette lys, og dårligst under det grønne lys.

Hos mennesker og dyr er det lige omvendt. Vi trives bedst i indirekte grønt lys.  Det infrarøde lys er en vigtig vækstfaktor for planter og vi får indirekte det infrarøde lyspotentiale, i 2. og 3. led, når vi spiser planter og kødprodukter. Da det vand vi rører er drikkevand, ønsker vi at tilføre vandet det energipotentiale vi har mest direkte gavn af - derfor anbefaler vi nu at røre vandet under grønt lys.

Vi ved at vandspiralen under røringen genererer implusionsenergi og dermed trækker energi ind mod spiralens midterakse og  oplader vandet. Som vandrørere er vi selv energikilder og leverer energi til vandet. Fysisk leverer vi energi når vi trækker spiralen rundt, men også vores mentale energi er en energiressource. Vores mentale tilstand og tanker er energitilstande som i lighed med lyset  kan måles i bølgelængder og er ikke afgrænsede af vores fysiske krop.

Så som vandnørder tilstræber vi, at tilbyde vandet en rolig og afbalanceret mental energi. Den ureflekterede  mentale tilstand kan godt være en meget kaotisk energi (beta) at præge vandet med. Er man fokuseret på, hvad det er man foretager sig i vandrøringen, eller er man fortrolig med en eller anden meditationstradition, kan man tilbyde vandet en roligere energi i form af længere bølgelængder (alpha - theta - delta).

Til toppen

Det vand som vi tapper til røring, er i en miserabel forfatning. Vandet er på grund af  tiltagende forurening, og den mekaniske og kemiske behandling som det er udsat for fra boring til forbruger, blevet fuldstændig energiafladet, og har en molekylestruktur som er i opløsning.

Vi begynder roligt og forsigtigt røringen, og øvelsen går så ud på at finde punktet mellem at trække og skubbe vandet rundt. Langsomt kan vi så øge hastigheden, indtil vi finder den rytme som passer til vores temperament og som giver en harmonisk vandspiral. Det er overraskende, hvor lidt fysisk energi vi i realiteten skal bruge, for at vedligeholde en harmonisk spiralbevægelse. Det er som om, at vandet befinder sig godt i spiralen, og selv arbejder med i fastholdelse af spiralformen.

Som med alle andre nye fysiske udfoldelser vi begiver os ud i, opdager vi,  at vi har røremuskler som vi ikke vidste, vi havde. Vi har sat røretiden til 1 - 1½ - 2 timer, ud fra, at vi indenfor det tidsinterval har erfaring for, at vandet struktureres i den hexagonale molekylestruktur. Der er intet i vejen for at røre i længere tid, det styrker kun strukturen. 1 - 1½ - 2 timer, kan for den uøvede vandrører være lidt af en prøvelse. Processen med strukturering af vandet kan godt tåle pauser, den er ikke betinget af, at røringen skal være konstant. Så hold små pauser, gå lidt rundt og ryst armene, tør sveden af panden og smag på vandet undervejs, men vær fokuseret og koncentreret når der røres. Det er den faktiske røretid der er sat til 1 - 1½ - 2 time, så jo flere pauser, så meget længere samlet røretid.

Vi får ofte spørgsmål om, hvorvidt spiralen skal være venstredrejet eller højredrejet. Vi vender spiralen under røringen, da der i naturen findes begge retninger.

Efterhånden som man bliver mere  erfaren som vandrører, er der nogle indikatorer som man undervejs i processen  kan mærke og direkte aflæse på vandet, vandets viskositet og overfladespænding.

Viskositet er måling af væskers indre modstand mod at flyde - en væskes tykkelse eller stivhed. Der går ikke lang tid, inden vi kan se de første tegn på, at vi er på rette vej i røreprocessen. Efterhånden som den hexagonale molekylestruktur tiltager, bliver vandet mere krystallinsk. Vi kan se det i vandoverfladens struktur. Den ændrer karakter, og minder i sin struktur mere og mere om grødis, og bliver tydeligt mere kompakt og tungere at røre. Vandet stivhed viser sig i overfladen som en tydelig lagdeling, og folder sig under røringen  ind mod spiralens centrum.

Det er ikke kun en proces, hvor man skal forlade sig på god tro og andres erfaringer. Hurtigere end man forventer det, gør man sig sine egne iagttagelser og erfaringer og får derved ejerskab til røreprocessen. Med rutinen vil man hen imod slutningen af røringen sagtens kunne skelne mellem trætheden i armene, og at vandet rent faktisk er blevet lidt tungere at trække rundt. Det er meget tilfredsstillende og meget motiverende.

Vandets overfladespænding er en anden indikator, hvorved vi kan aflæse, at vores anstrengelser bærer frugt. Overfladespænding defineres som målingen af de sammenhængskræfter som et tydelige på overfladen af en væske. Det er derfor vand ”hvælver op” på rolige overflader. Vandrøring øger styrken og antallet af hydrogenbindinger i vandet og vil derfor forstærke overfladespændingen. Det er præcis hvad der er vores hensigt med vandrøring, og holder vi små pauser under røringen, vil vi kunne iagttage at overfladespændingen gradvist tiltager.

Til toppen

Inden røringen påbegyndes tilsætter vi lidt kisel (Silicium, SiO2) til vandet. Kisel fås i de fleste matas- eller helsekostbutikker under produktnavnet Spisekisel. Til en tønde med omkring 60 l tilsætter vi  en halv theske-fuld. Kisels samspil med vandmolekylerne øger vandets energipotentiale. Vandet kan blive en smule uklart, men de krystalpartikler som ikke opløses i vandet bundfælder relativt hurtigt, og vandet fremtræder igen krystalklart.

Den slående lighed mellem et hexagonalt vandmolekyle og et kiselmolekyle antyder, at kisels funktion i kroppen, har betydning for meget andet end hud, hår, knogler og tænder.

Det viser sig, at celler er indbyrdes forbundet af kiselkrystaller, og at såvel akupunkturpunkter som meridianbaner, er bundet sammen af kiselkrystaller i en lymfeagtig væske. Grunden til at meridianbaner og akupunkturpunkter har været så svære at registrere er, at de ikke har et fast fysisk udtryk, så når man leder finder man intet. Det er fordi man leder efter et stof. Stoffet er bare en flydende farveløs væske. Der er ingen cellevægge som i blodårer. Der er ingenting.

Hvis man i stedet leder med elektriske instrumenter, er resultatet noget helt andet. Så er meridianbanerne pludselig avancerede lyslederkabler, der styrer elektriske signaler fra hele kroppen. Her har kiselmolekylerne en meget central rolle – molekylestrukturen er fastere bundet end vands, spændingskapaciteten er tilsvarende stærkere.

Kiselkrystaller kaldes halvledere. Det betyder, at hvis de leder en elektrisk impuls, er de superledere, der leder impulsen helt uden energitab. De arbejder sammen med hexagonale vandmolekyler i meridianbanerne og styrer kroppens elektriske system.

Samtidig har de en egenskab der kaldes piezoelektricitet. Det betyder at et opladet kiselmolekyle, ved fysisk påvirkning som tryk eller resonans, kan ændre udseende så det ikke længere er i stand til, at rumme den opladede bølgelængde, og derfor må slippe den ud af molekylet som foton eller neutron. I den proces  oplades og lagres energien i kiselmolekylet som bølgeenergi og frigøres som partikler, som biologiske byggesten.

Denne egenskab er kroppe i stand til at udnytte bevidst. Ved en fejl i et organ kan man aktivere den tilhørende meridian med tryk eller resonanslyd. Så vil de aktiverede kiselmolekyler udsende en fotonsky gennem meridianen og fremskynde helingen.

Udover at tilsætte lidt kisel til vandet i vandrøringen, er det også en god ide i perioder, en gang om dagen at tage kisel som kosttilskud. En teskefuld røres op i et glas vand, det er lidt "kornet" at drikke, men ellers smagløst.

Efter endt røring er det en særlig fornøjelse at drikke et glas friskrørt vand. Vandrøring aktiverer også vandets selvrensende egenskaber, så vandet vil ud over nu at være struktureret, have et højt energipotentiale, en meget blød og frisk smag, også være renere end det vand vi startede med. Vi anbefaler at vandet efter røringen opbevares i tønden med magneten under for at fastholde molekylestrukturen. Opbevar vandet tildækket med låg et skyggefuldt sted. Rør en ny forsyning en gang om ugen. Eventuelt overskudsvand er måske løbende blevet givet som smagsprøver til interesserede, ellers er det rigtig godt til blomstervandigt. Også blomsters trivsel og vækst forøges med det strukturerede vand.

De fleste har naturligvis en tiltrækning til at tappe vandet på dunke (evt. 5 liters dunke) og placere dem i køleskab. Vi har eksperimenteret med mange løsninger på det problem, for vi kan også godt lide køligt vand. Et køleskab er et elektrisk felt som påvirker vandets struktur, hvis ikke vandet er beskyttet af et magnetfelt.

Vi er foreløbig landet på følgende løsning: "Man tager 2 femliters dunke og skærer de nederste 10 - 15 cm af den ene dunk. Derefter kan man indsætte den anden dunk i den afskårne bund, sådan at dunken får en dobbelt bund. Imellem de to lag kan man så placere en lille neodynium magnet med en diameter på 20 mm og 3 mm høj. Så kan man med sindsro anbringe 5 liter rørt vand i sit køleskab".

Til toppen